Se det er One Company - Byggerier (linker til animation på Aarsleffs Vimeo-kanal)
Se det er One Company - Anlægsprojekter (linker til animation på Aarsleffs Vimeo-kanal)
Selvstændige og skarpe
Aarsleff udvider løbende koncernen gennem tilkøb eller etablering af selskaber i ind- og udland. De selskaber, vi vælger at tilkøbe, er velfungerende og har stærke specialentreprenørkompetencer. De har en dygtig ledelse og har vist gode resultater.
Alle selskaber fungerer som selvstændige enheder og er konkurrencedygtige både i One Company-sammenhænge og ved udførelse af egne projekter. Vi tror nemlig på, at det er med til at holde de enkelte enheder skarpe og vitale, og at det skaber det bedste grundlag for gensidig udvikling.
Én indgang
Ved at trække på selskabernes mangfoldige entreprenørdiscipliner kan Aarsleff varetage projekter i enhver skala og i totalleverancer med en høj grad af egenproduktion. Det giver tryghed for bygherren – i et økonomisk såvel som et fagligt perspektiv.
”Vi har som del af Aarsleff-koncernen deltaget i en lang række One Company-projekter og oplever konceptet som noget helt unikt. Projektet er altid i fokus, og det skaber simpelthen et bedre produkt. Ingen forsøger at suboptimere egne processer, og det tætte samarbejde betyder, at al konflikthåndtering i projekteringsfasen er klaret, inden vi går på byggepladsen. Det er til stor gavn – for os selv og for kunden.”
Wicotec Kirkebjerg A/S